Jeg hedder John H. Groberg.

 

Jeg blev født under depressionen
i Idaho Falls i Idaho.

 

Mit mellemnavn er Holbrook,
min mors pigenavn.

 

Mor og far gav alle os syv drenge
det navn. Jeg er den ældste.

 

Vi var fattige.

 

Men vi levede lykkeligt af
store mængder hjemmebagt brød -

 

- og musik.

 

Min far var ejendomsvaluar
og fremtrædende demokrat.

 

Han var den eneste demokrat
i Idaho Falls...

 

Et år besøgte præsident Harry
Truman byen på sin valgturne.

 

Og min far blev udvalgt
til at tage imod ham.

 

Præsident Truman klarede sig godt
i Groberg-klanen det år.

 

Jeg gik i skole et lille sted,
der hed East Side Elementary.

 

En morgen samlede rektor Bunker
os alle sammen ude foran.

 

Hun sagde, der var sket noget
forfærdeligt i Hiroshima i Japan.

 

Og hun bad os
holde et minuts tavshed.

 

Det eneste, jeg vidste
om japanerne, var, at vi lå i krig.

 

Alligevel følte jeg noget for dem,
der foran skolen.

 

Senere i livet skulle jeg få endnu
dybere følelser for et andet folk -

 

- i et land langt borte.

 

BYGGER PÅ
VIRKELIGE HÆNDELSER

 

Undskyld...

 

Hvad laver du?

 

Den tager jeg.

 

Hvad laver du dog, John Groberg?
Det var jo min kavaler.

 

- Han var din kavaler.
- Bare fordi du er med i orkesteret?

 

Du kan komme med hvem, du vil,
bare du går sammen med mig.

 

- Jaså?
- Ja. Kom, der er noget, du skal se.

 

Kom nu!

 

Hold da op...

 

- Det er himmelsk.
- Kan du lide det? Så er det dit.

 

Det er lavet kun til dig.
Også månen.

 

Sæt dig, så skal du se.

 

Kig ned i vandet og sig, hvad du ser.

 

- Jeg ser månen.
- Kig en gang til.

 

Jeg ser... mig selv i månen.

 

Nemlig.

 

Dig i månens genskær.

 

Ved du, hvor langt det lys er rejst
for at skinne på dig?

 

Næ...

 

147.680.000 kilometer. Omtrent.

 

- Og ved du hvad?
- Nej.

 

Du er turen værd.

 

- Ved du, hvad jeg synes?
- Hvad?

 

Jeg synes, du tænker for meget.

 

Det gør jeg måske.

 

Uanset hvor jeg kommer hen, -

 

- vil vi to være
under den samme måne.

 

IDAHO FALLS, IDAHO,
TRE MÅNEDER SENERE

 

"De indkaldes herved som missionær
i kongeriget..."

 

"Tonga!"
Du skal til Tonga!

 

Tonga?

 

Øjeblik...
Hvor ligger Tonga henne?

 

- John! Kig herover!
- Tale!

 

- Ja, hold en tale, Delbert.
- Værsgo, far.

 

Jeg... har ikke rigtig forberedt mig
på det her... Det kan man ikke.

 

Jeg har lært, at Gud elskede verden
så højt, at han gav den til sin søn.

 

Jeg troede, jeg vidste,
hvad det betød...

 

Det gjorde jeg ikke.

 

Jeg kender ingen i Tonga så godt,
at jeg elsker dem -

 

- og kan give dem min søn.
Men det gør Gud vel.

 

Tænk på det, når det er svært.
Hvor højt, Gud elsker sine børn.

 

Du skulle høre dig selv,
kloge hoved...!

 

Ombordstigning!

 

- Jeg elsker dig, far.
- Jeg elsker også dig, min dreng.

 

Jeg elsker dig, mor.

 

Du skal ikke komme hjem, min dreng.
Du skal ikke komme hjem i utide.

 

Tre gange hurra for John Groberg!

 

Kære Jean. Det var i orden,
du ikke kom og sagde farvel.

 

Du skulle ikke græde
og tage på vej.

 

Og hvis du ikke havde grædt...
ville det have været værre.

 

PAGO, PAGO, 12 DAG til SØS
Vi var syv missionærer.

 

De seks andre skulle videre
til Australien og New Zealand.

 

Jeg skulle møde præsidenten for
den samoanske mission på kajen, -

 

- og han skulle så
sende mig videre til Tonga...

 

Han kan ikke have vidst,
jeg kom, for han var der ikke.

 

Et par uger senere fandt jeg ham.
Han sendte mig videre til Fiji, -

 

- hvor han sagde,
der var forbindelse til Tonga.

 

SUVA, FIJI, 29. DAG TIL SØS
Jeg skulle mødes af to missionærer.

 

Fra borde. Du har kun billet hertil.

 

- Stop! De står ikke på listen.
- Blæse være med det!

 

- Jeg anholder ham.
- Det er hans hovedpine.

 

- Er De vanvittig?
- Ned med dig, eller jeg skubber dig.

 

De er anholdt.

 

Elder Louis Armstrong...

 

Missionærerne skaffede mig hyre på
et fragtskib, der skulle til Tonga.

 

Jeg delte kahyt med Swede, -

 

- der lovede mig en pige i hver
havn, hvis jeg droppede missionen.

 

Jeg sagde, en pige var nok til mig.
Det kunne han slet ikke forstå.

 

NUKU'ALOFA, TONGA,
48 DAGE UNDERVEJS

 

Da jeg endelig nåede frem til
Tonga, var det den samme historie.

 

Ingen vidste, jeg kom. Det må være
rygtedes, at jeg sad på kajen, -

 

- for pludselig ud af det blå...

 

Elder John Groberg?
Hvor søren har De været?

 

Jeg har bedt længe for at få Deres
opgave. Jeg har det helt rigtige.

 

- Niuatoputapu.
- Hvad?

 

En lille ø
omkring 1300 kilometer herfra.

 

Der er ingen hvide,
og ingen kan et ord engelsk.

 

- Det lyder herligt.
- Der er to opgaver.

 

De skal lære sproget
og opbygge riget. Spørgsmål?

 

Nej... Jo...
Hvem er min makker?

 

Feki!

 

Feki, det er din nye makker,
Elder Groberg.

 

Velkommen, Kolipoki.
Jeg har bedt til, at du skulle komme.

 

Den hårdeste del af min rejse
var de otte dages rejse ud til øen.

 

Det var hårdt vejr,
og det var en lille båd.

 

83 DAGE UNDERVEJS
Jeg blev søsyg efter en time.

 

Kolipoki...!

 

Vi er fremme.
Rejsen er forbi. Kom.

 

De kalder mig Kolipoki,
fordi de ikke kan udtale "Groberg".

 

En dag opdager jeg sikkert, at det
betyder "hvid fyr med svag mave".

 

Tror du,
der er nogen til at tage imod os?

 

Elder John Groberg.
Tak, fordi De tager imod mig.

 

Hvad er der med dem?

 

- Hvad siger de?
- At du er hvid og blød. De har ret.

 

Kom.

 

Hvad med modtagelseskomiteen?
Præsidenten?

 

Vent her, så finder jeg dem.

 

Det... smager dejligt.

 

Jeg kan ikke mærke min tunge.

 

I aften fejrer vi...

 

...at vores hvide broder Kolipoki
er kommet.

 

Der kommer som Guds udsending
til vores lille ø.

 

Han spørger, om du vil sige noget.

 

Jeg skal på toilettet.

 

Han skal lade vandet.

 

Palangi skal tisse!

 

De skal vist også.

 

Hvad mon der sker,
når jeg skal i bad?

 

Feki...! Feki!

 

Kære Jean.
Håber, alt er vel hos dig i USA.

 

Her i Tonga går det... udmærket.

 

Det er en smuk ø,
men den er ret lille.

 

Alle er i familie med hinanden,
og de få, vi måske kan få i tale, -

 

- tilhører en anden tro. Præsten
siger, de ikke skal høre på mig, -

 

- hvilket er ret grinagtigt,
eftersom jeg ikke kan sproget.

 

Præsidenten bad mig lære sproget
og opbygge kirken.

 

Indtil videre
går ingen af delene særlig godt.

 

Der er post én gang om måneden, -

 

- og det eneste, jeg ser mere frem
til end dine breve, er et myggenet.

 

Myggene bærer på en sygdom,
der hedder elefantiasis.

 

Ville du stadig elske mig, hvis jeg
kom hjem og lignede en elefant?

 

Nok om mig.
Skriv om dig. Hvad skal du til jul?

 

Hvordan går dine eksaminer?
Har Edward friet til dig?

 

Hvis det er tilfældet,
så husk på missionæren, -

 

- der anstrenger sig for ikke
at komme hjem og ligne en elefant.

 

Jeg elsker dig. Skriv. John.

 

Præsidenten vil have dig til
at tale til menigheden på tirsdag.

 

Men jeg kan jo ikke sproget.

 

Han siger, vi beder for dig.

 

Nu skal vi høre
vores palangi-broder Kolipoki.

 

Nu skal vi høre Elder Kolipoki.

 

Uanset hvad han siger, -

 

- skal I nikke -

 

- og virke interesserede.

 

Det bliver en fantastisk tale.

 

Jeg...

 

...er meget taknemmelig...

 

...for at stå over for jer i dag.

 

Lige siden jeg var en lille dreng -

 

- har jeg ønsket at vokse op og tjene
som en af Herrens...

 

- dasser.

 

Og det må være mit budskab
til hver og en af jer her i dag.

 

Hvorfor har Herren valgt
at sende et das -

 

- hele vejen fra Amerika,
når hver og en af jer -

 

- er i stand til at være -

 

- jeres eget das?

 

Hvad sagde jeg?

 

Elder Das!

 

Sagde jeg det?

 

Stille!

 

Vær rare over for Elder!

 

Der er et skib på vej ind.
Så er der post.

 

Kolipoki!

 

Kolipoki!

 

Kolipoki...

 

I begyndelsen skabte Gud
Himmelen og Jorden.

 

Og Gud sagde: "Der blive lys,"
og der blev lys.

 

Og Gud så, at lyset var godt...

 

Og Gud satte skel
mellem lyset og mørket.

 

Kære John. Dette er mit fjerde
brev, uden at jeg har hørt fra dig.

 

Jeg håber, jeg snart får en masse.

 

Jeg håber og beder til,
at alt er godt hos dig.

 

Kan du huske Edward?
Han friede i sidste uge.

 

Jeg sagde, at jeg måtte tænke over
det, og at vi to har en aftale...

 

Jeg ved bare ikke,
hvad den aftale går ud på.

 

Jeg gik ud til vores gynge
for at tænke. Der var måneskin, -

 

- og jeg huskede, at du sagde, at
den altid ville skinne på os begge.

 

Et øjeblik følte jeg, jeg var tæt
på dig, som om himlen forbandt os.

 

Jeg savner dig.
Jeg savner dig på tværs af himlen.

 

Kolipoki! Vågn op!

 

Davs med dig.

 

Hvor har du været
de sidste fire dage?

 

Jeg blev helt bange.

 

Jeg er så sulten,
at jeg kunne spise tre grise.

 

Stegte eller kogte?

 

Slå den ihjel,
så æder jeg den.

 

Hvor taler du flot. Kom.

 

Lad os komme i sving.

 

Lad os gå til den!

 

Kære Jean.
Jeg har lært noget af sproget, -

 

- og arbejdet går meget bedre.

 

Vi oplærer en ung mand, der hedder
Finau, som er meget begejstret.

 

Han er rede til at lade sig døbe,
men forældrene modsætter sig det.

 

Han og en del andre hjalp os
med at bygge vores eget hus.

 

Det var hårdt arbejde, -

 

- men det sværeste var
at sætte de tidligere beboere ud.

 

Sådan! Hvad siger I så?

 

Hjem, kære hjem.

 

Det er dødsskrig.

 

Nogen er død.
De sørger over hans bortgang.

 

Af alle Guds skabninger
er hans børn de prægtigste.

 

Fifita! Væk...!

 

Er desserten klar?

 

- En grædekone?
- Ja.

 

- Hvordan betaler de hende?
- Med husly og mad.

 

Den bedste gave, man kan
komme med til en begravelse, -

 

- er en sæk mel eller en fed gris.

 

Feki, hvorfor er du så...

 

Hvorfor har du
så stor tillid til mig?

 

Hvorfor skulle jeg ikke have det?

 

Du har rejst hele den vej,
så det må være sandt, hvad du siger.

 

- Men sæt nu, jeg løj?
- Du ville aldrig lyve, Kolipoki.

 

Men hvis jeg nu gjorde?

 

Så er du rejst langt
bare for at stikke en løgn.

 

Da jeg var dreng, drak min far.

 

Han slog min mor.

 

Jeg var ikke stærk nok
til at holde ham fra hende.

 

Missionærerne kom
og viste ham sandheden.

 

Kun sandheden var stærk nok.

 

En dag gik jeg hen
for at takke dem for deres offer.

 

Men de fortalte blot om andre
missionærer, der ofrede meget mere.

 

De var dødssyge af feber.

 

De rejste fra deres familier -

 

- og krydsede havet
for at prædike Guds ord.

 

De stod op i deres vogne
og råbte: "Hurra for Israel!"

 

Hver gang jeg så min far siden,
hver gang han ikke drak, -

 

- tænkte jeg det samme:
"Hurra for Israel."

 

Jeg tænker det samme,
hver gang jeg hører dig undervise.

 

- Hurra?
- Hurra!

 

- Hurra for Israel!
- Hurra for Israel!

 

ET HALVT ÅR PÅ ØEN

 

Kolipoki!

 

Kolipoki!

 

Han faldt ned fra et mangotræ
og slog hovedet på rødderne.

 

Tag ham. Velsign ham.
Få ham tilbage.

 

Han...

 

Han er død.

 

Uanset om han er død eller ej,
så skal han vågne igen, -

 

- og du har evnerne til at gøre det.

 

Ud med den dårlige luft,
ind med den gode.

 

Ud med den dårlige luft,
ind med den gode.

 

Ud med den dårlige luft,
ind med... den gode.

 

Ud med den dårlige luft,
ind med den gode.

 

Ud med den dårlige luft,
ind med den gode...

 

Bliv hos mig ved aftenstid

 

dagen er gået bort

 

aftenens skygger falder

 

natten er på vej

 

i mit hjerte en velkommen gæst

 

som mit hjem står bi

 

frelser
bliv hos mig i nat

 

nu er det aftenstid

 

frelser
bliv hos mig i nat

 

nu er det aftenstid...

 

Hvor er jeg?

 

- Nuku...!
- Jeres søn har det godt.

 

Tak, Kolipoki. Jeg vidste, du kunne.

 

- Det var ikke mig.
- Far?

 

Min søn...!

 

Kære Jean. Der er sket
mangt og meget på vores lille ø.

 

Feki og jeg hjalp Gud med at redde
en lille dreng, og alle ved det.

 

Jeg tror,
de bedre kan acceptere os nu.

 

Vi underviser en ny familie
og arbejder stadig med Finau.

 

Sidste lektion
var om troens mening.

 

Jeg gav ham en perle.

 

Jeg arbejder stadig med sproget,
men også med mit bøvseri.

 

Her bøvser man efter maden.

 

Tænk alle de år,
jeg troede, jeg var uforskammet.

 

Nå, så Edward har friet?
Sikke en overraskelse.

 

Tak, fordi du sagde, vi har en
aftale. For min del er aftalen, -

 

- at du er forelsket i mig, når jeg
kommer hjem om to et halvt år.

 

Vi bliver gift og lever lykkeligt
til vores dages ende.

 

Jeg synes, øen her
er det smukkeste sted på jorden.

 

Og det eneste, der kan gøre den
skønnere, er din tilstedeværelse.

 

Jeg håber, vi en dag
kan gå på stranden sammen.

 

Indtil da... elsker jeg dig. John.

 

- Hvad er der?
- Mine fødder...!

 

- Har du sovet med fødderne fri?
- Det kan jeg da ikke huske.

 

- Det var varmt!
- Du må ikke sove med fødderne fri!

 

Rotterne gnaver i dem.
Sæt dig ned.

 

Vent her.

 

Ja, jeg sidder bare her og forbløder!

 

- Hvad er der?
- Dine fødder skal udbrændes.

 

Vi kan bruge en hed kniv eller solen.

 

Herhen, hvor solen er stærkest.

 

Kære John. Det glæder mig at høre,
at det hele går godt.

 

Tak, fordi du skrev din version
af vores aftale til mig.

 

For min del...

 

... så er jeg ikke sikker på, at
jeg ser det lige så klart som dig.

 

Men jeg har dog takket nej til
Edward. Han blev ret ked af det.

 

En uge senere friede han igen. Jeg
sagde, jeg måtte tænke over det.

 

Det er svært at tro på os to,
når du er så langt borte.

 

Hvad hvis jeg får elefantiasis?

 

Eller hvis jeg takker nej
til alle bejlere, -

 

- og du forelsker dig
i en tongansk prinsesse?

 

Nå, men du skal ikke tænke på mig,
men på tonganerne.

 

Tjen dem med hele dit hjerte
og hav mig i et lille bitte hjørne.

 

Jeg tror, jeg elsker dig.
Jeg tror, jeg siger nej til Edward.

 

Ellers skal du nok blive inviteret
til brylluppet. Kærlig hilsen Jean.

 

- Asi?
- Ja, Kolipoki?

 

Din datter Mele...
Hvorfor er hun så tavs?

 

Hun er ikke min datter.

 

Hendes mor var en skidt kvinde, -

 

- som fjollede rundt med min mand.
Inden han blev døbt.

 

Jeg har taget hende til mig
og prøvet at elske hende.

 

Men på så lille en ø
er det svært at undslippe sin arv.

 

Hun straffer sig selv
for sin fars synder.

 

Præsten har sagt til sine folk,
at det med dine fødder er Guds straf.

 

Fordi du prædiker falsk tro. Nu må du
bevise din tro. Bed for dine fødder.

 

Om tre dages tid indser de,
at de tager fejl.

 

Kære Jean. Endelig har jeg
fundet en løsning omkring Edward.

 

Send ham med næste skib til Tonga.
Jeg har den helt rigtige kur.

 

I dag vil vi lære jer
om Guds saliggørelsesplan.

 

Hvad er der i vejen?

 

Vores præst har sagt,
vi ikke skal gå til din undervisning.

 

Men vi må stadig godt give dig mad.

 

Skal vi ikke velsigne den først?

 

Er det i orden, at jeg gør det?

 

Kære Fader. Vi takker dig i dag
for denne vidunderlige familie.

 

Vi takker dig for
alle vore velsignelser, især...

 

...din fantastiske saliggørelsesplan
for dine børn.

 

Vi takker dig for din søn,
Jesus Kristus, -

 

- der døde, for at vi kan vende
tilbage til et liv med dig.

 

Vi takker dig for vor viden om,
at vi gennem din saliggørelsesplan -

 

- kan leve
sammen med vore familier for evigt.

 

Vi er taknemmelige for din
fantastiske saliggørelsesplan -

 

- og for denne vidunderlige familie,
der har tilberedt dette festmåltid.

 

I Vorherre Jesu Kristi navn, amen.

 

- Må jeg bede om blæksprutterne?
- Det var en herlig bøn, Kolipoki.

 

Jeg siger den næste gang!

 

Tak for mad.

 

Så var der da en af jer, der nød det.

 

- Udmærket, Kolipoki.
- Bedre sent end aldrig, hvad?

 

Lad mig klare mormonerne!

 

Tomasi?

 

Hvorfor hjalp du os?

 

For mange år siden
var jeg forældreløs på den store ø.

 

Missionærer som jer
tog sig af mig og fik mig i skole.

 

De var rare mod mig.

 

Så flyttede jeg hertil.
Der var ingen missionærer, -

 

- så jeg glemte kirken.

 

Indtil i aften, hvor præsten bad os
tage mormonerne under behandling.

 

Så huskede jeg noget.
Jeg er det selv.

 

Skål for Tomasi. Mormonen.

 

ET ÅR PÅ ØEN

 

- Klar?
- Ja. Kom nu, dit smøl!

 

- Hvem vil med på skovtur?
- Om på den anden side!

 

Noli!

 

Hjælp, Elder!

 

Jeg har slået ankelen.

 

Uha...
Det her ville aldrig ske i Idaho!

 

Kom med mig.

 

- Det her går ikke, Lavania.
- Jeg troede, du syntes om mig.

 

- Det gør jeg også, men...
- Hvordan kan du så afvise mig?

 

- Er jeg ikke køn nok?
- Du er rigelig køn...

 

Så kom. Lad os elske.

 

Kom ned på stranden,
så kan vi tale om kærlighed.

 

- Den slags, der aldrig hører op.
- Skal vi tale om kærlighed?

 

Ja, ægte kærlighed.
Mere end det her.

 

Vent...!

 

Kære John. I går var jeg
på skovtur med Edward.

 

Han blev helt sentimental.

 

Du er heldig,
du ikke har den slags bekymringer.

 

Tomasi?

 

Tomasi? Vi er kommet
for at tage dig med i kirke.

 

Mormonerne...
Er I kommet for at døbe mig?

 

Ja... På en måde.

 

- Der er ikke mere dessert.
- Det så jeg.

 

Hvad så?

 

Hvad er der i vejen, Noli?
Hvad er det, der nager dig?

 

Du siger,
du elsker os og vil hjælpe os, -

 

- men du føler dig hævet
over min datter. Er hun ikke køn nok?

 

Din datter er meget smuk.

 

Min mand tilbyder dig et kæmpe
stykke af vores bedste jord.

 

Vi tilbyder dig vores datter, og
alligevel rynker du på næsen ad os.

 

Hvad er det, du vil?

 

Du behøver ikke gifte dig med
vores datter eller bo på vores ø.

 

Bare skænk os et barn, der er halvt
hvidt. Så skal du ikke høre mere.

 

Du er da vel ikke så egoistisk,
at du ikke kan gøre det for os?

 

- Tja... Det handler ikke om...
- Hvad så? Vores brune hud?

 

- Jeg elsker jeres brune hud...!
- Kan du ikke dele frø med fattige?

 

- Frø...? Så enkelt er det ikke.
- Det er heller ikke så indviklet.

 

Jeg... Jeg kan ikke dele frø,
før jeg er gift.

 

Og jeg kan ikke blive gift,
før jeg er færdig som missionær.

 

Så tag en fridag. Hver eneste mand
her på øen ville sælge alt -

 

- for at tilbringe en time
sammen med min datter.

 

Ja. Og netop af den grund
skulle hun vente.

 

Vente, til den mand, der vil elske
hende for evigt, kommer. Se her.

 

Det er et billede af min hjertenskær.

 

Vi skal giftes,
når jeg vender hjem, -

 

- så vi har lovet at gemme
den del af os selv til hinanden.

 

- Kan du se, hvor smuk hun er?
- Hun er meget smuk.

 

Hun holder sit løfte over for mig.

 

Skal jeg bryde mit løfte
over for hende?

 

Kolipoki...

 

Du skal holde dit løfte. Og gå så.

 

Tak, fordi du fortalte det.
Jeg skal ikke genere dig igen.

 

Fisk til morgenmad!
Det lovede jeg jo, ikke?

 

- Finau!
- Vi kommer!

 

Slip ham!

 

Der kommer et skib!

 

- Et smukt hvidt skib.
- Fra New Zealand!

 

Der er kommet et skib...

 

Vi har kun plads til tre!

 

De kan ikke give jer noget!

 

Vanela, kom tilbage!

 

Ikke flere!
De tager alt og giver intet tilbage.

 

Kære almægtige Gud...

 

Mele...! Du skal ikke gøre det.
Jeg har været der. Mørket hersker.

 

Hold nu op, gamling...!

 

Mele...! Tilgiv mig mine synder
og lev et bedre liv end mig.

 

Mele!

 

Lavania Sofili Nihau, med Guds
bemyndigelse døber jeg dig -

 

- i Faderens, Sønnens
og Helligåndens navn. Amen.

 

Missionærerne er kommet,
som du ønskede.

 

Det er krampe i tyggemusklerne.
Vi kan velsigne ham.

 

- Vi skal ingen velsignelser have.
- Han er døende. Det kan kun hjælpe.

 

Jeg kan se... et lys.

 

Lys? Kan du se et lys?

 

Gå imod det, Finau.
Hils lyset velkommen.

 

Det... kommer imod mig.

 

Nej...

 

- Vi må af sted.
- Vi er lige kommet.

 

- Luften er tung.
- Det er den altid.

 

Ikke som nu.
Vi må i ly. Kom.

 

Min pige...
Jeg må finde min pige!

 

Lita! Lita!

 

Pas på!

 

Lita! Hvor er du?

 

Lita! Hvor er du?

 

Lita!

 

Der er hun!

 

Kom, Lita!

 

Kom! Skynd dig!

 

Pas på!

 

Ind...!

 

Mele...

 

Vi har prøvet det før,
og vi kan godt klare det igen.

 

Pluk alt frugt fra de faldne træer
og saml alle afgrøder sammen.

 

- Hvad med telegrafen?
- Ødelagt af uvejret.

 

Men der kommer et skib om to uger.
Det går, hvis vi rationerer maden.

 

- Vil præsten føre an i en bøn?
- Gerne.

 

Kære Fader i himmelen, vi beder til,
at du vil være os barmhjertig.

 

Vi er små, men stærke,
og vi elsker dig.

 

Vi er taknemmelige for,
at så mange af os overlevede uvejret.

 

Vi ved,
at uvejret raser andre steder, -

 

- og vi beder for dem,
der møder den, -

 

- især dem, der måtte
blive kastet rundt i bølgerne.

 

Se i nåde til dem,
som du så i nåde til os. Amen.

 

Du må komme med det samme.

 

Mele...?

 

Kære Gud, Mele...!

 

...i Jesu Kristi navn, amen.

 

Jeg deler, du vælger.

 

- Hold nu op. Du tog den mindste.
- Jeg er den mindste af os.

 

- Vil du have?
- Nej tak.

 

Tror du, skibet kommer om to uger?

 

Jeg ved det ikke, Kolipoki.

 

FIRE UGER EFTER ORKANEN

 

Stadig intet skib i syne,
og heller ingen fisk.

 

Vandet i lagunen er stadig pløret.

 

- Er du klar til frokost?
- Ja.

 

Lidt er bedre end ingenting.

 

Kære John.

 

SEKS UGER EFTER ORKANEN
Du har ikke skrevet i seks uger, -

 

- og selv om jeg nødig indrømmer
det, så er jeg bekymret.

 

Men jeg ved,
du er i gode hænder hos Feki.

 

Jeg håber, han passer godt på dig.

 

OTTE UGER EFTER ORKANEN
Kære Jean.

 

Jeg ved ikke, om jeg er i live,
når du modtager dette brev.

 

Jeg er svag, og ofte befinder
jeg mig et andet sted i tankerne.

 

Der er smukt, og om jeg lever eller
dør, er uden større betydning.

 

Sært nok er min eneste sorg,
at du ikke er hos mig.

 

Så kunne jeg dø
med din hånd i min -

 

- som tegn på,
at vi ikke kan adskilles.

 

Det er selvfølgelig kun, hvis du
ikke har giftet dig med Edward.

 

Jean, jeg har lært noget de sidste
par uger, som er svært at udtrykke.

 

Der er en forbindelse
mellem himmel og jord.

 

Når man finder den,
får alt mening, også døden.

 

Finder man den ikke,
bliver alt meningsløst, også livet.

 

Gør, hvad du kan
for at trøste mor og far.

 

Først nu begynder jeg at forstå
en forælders kærlighed til sit barn.

 

Kære John. Der er gået tre måneder,
uden vi har hørt fra dig.

 

Har du det godt?

 

- Hvad ser du?
- Jeg ser... et lys.

 

Gå imod det, John.
Hils lyset velkommen.

 

Det kommer imod mig.

 

Kolipoki.

 

Du skal have den her.
Jeg er gammel og skal snart dø.

 

Uvejret har skadet mig, men du er ung
og kan endnu udrette gode ting.

 

Spis mit syltetøj og lev.

 

Og tilgiv mig de synder,
jeg har forvoldt dig.

 

Jeg kendte dig ikke.
Jeg var bange.

 

Af alle Guds skabninger
er hans børn de prægtigste.

 

Og du tjener Guds børn
med hele dit hjerte.

 

Kolipoki... Kolipoki...!

 

Der kommer et skib.
Vi er reddet. Kom.

 

Gå du. Jeg bliver her.

 

Jeg kommer tilbage med mad til dig.

 

Vi har fået ny præsident.

 

Han synes,
jeg skal være distriktspræsident.

 

Vi skal åbne en skole og prædike på
de andre øer, hyre to rådgivere...

 

Og du...

 

Skal tilbage i byggefaget?

 

Farvel.

 

- Det er svært at forlade en bror.
- Ja. Det er meget svært.

 

Jeg har en gave til dig.

 

Finaus perle... Du skal
beholde den til minde om ham.

 

- Du skal have den til minde om mig.
- Det er nok, at du tilbød mig den.

 

Jeg må af sted, Kolipoki.

 

Jeg bygger alle dine kirker.
Og du skal fylde dem.

 

Hurra for Israel!

 

Hurra for Israel!

 

Hvorfor hører jeg al den snak
om stjålne kokosnødder?

 

Og piger? Usædelighed?

 

I er mine rådgivere, tal med mig.

 

- Det er overklassens privilegier.
- Hvad for privilegier?

 

- Naboens kokosnødder.
- Naboens kone.

 

- Da ikke inden for kirken?
- Sådan gør man her.

 

Jeg er koprabonde. Jeg skal have
den højest mulige pris for min kopra.

 

Derfor fører jeg min datter
til guvernøren en gang om ugen.

 

Det var,
inden jeg mødte dig og fortrød.

 

Nu giver han ham en flaske fin
spiritus hver fredag. Til weekenden.

 

Det strider mod religionen, Tomasi.

 

Det strider mod religionen
at drikke spiritus.

 

At forære det væk
er en barmhjertighedsgerning.

 

- Jeg forbyder dig at gøre det igen.
- Hvabehar?

 

Jeg forbyder dig at give alkohol væk.
Du skal foregå med et godt eksempel.

 

Tomasi, hvor skal du hen?
Vi skal på tur i morgen.

 

Du forstår det ikke, Kolipoki.

 

Jeg må foregå med et godt eksempel.

 

Der er noget, jeg har tænkt over.
Du bad om af få medvind.

 

Måske er der andre søfolk,
der beder om at få modvind.

 

Vi burde give Gud mulighed for
begge dele ved at bede om god vind.

 

Vi beder hver især.

 

Ned med dig.

 

Skal vi nå frem inden solnedgang,
må vi af sted nu.

 

Nå frem hvor?

 

Der er en familie, der vil høre
evangeliet. Vi er Herrens udsendinge.

 

Ned med dig.

 

Bliv der og overnat.
Der kommer vind i morgen.

 

Tag den her med.

 

Hvorfor gør du det her?

 

Jeg bestemte mig ikke for at tjene
Herren, før jeg var gammel og træt.

 

Træt af al den synd.

 

Du er ung
og har allerede skænket ham dit liv.

 

Jeg kan ikke blive ung igen,
men i dag kan jeg være Herrens vind.

 

Mor! Far! De er kommet!

 

Kære John. Øerne og folkene
lyder til at være vidunderlige.

 

Du lyder også vidunderlig. Jeg
kan næsten mærke dig udfolde dig.

 

Jeg kan næsten ikke følge med.

 

Du behøver ikke følge med.
Du skal bare være dig.

 

Jeg skal snart til eksamen. Jeg
ender nok med en læreruddannelse.

 

Gid du kunne undervise her.

 

Kan du høre dem?
Kan du høre børnene synge?

 

De allerkærligste hilsner.

 

TO ET HALVT ÅR PÅ ØEN

 

Kolipoki! Elder!
Præsidenten er kommet.

 

Goddag.

 

De må være den nye præsident.
Jeg havde ikke ventet Dem.

 

Jeg er på vej til Vava'u.
Vi overnatter her i nat.

 

Mig en fornøjelse.
Bliver De her?

 

Nej, der er et værelse til mig
i landsbyen.

 

Jeg har ikke hørt meget fra Dem.
Jeg havde håbet på en redegørelse.

 

Naturligvis.

 

Jeg mener, vi gør, som De bad om.

 

Skolen vokser,
vi døber folk på de andre øer...

 

Hvem har De døbt?

 

- Vi har døbt Vika, Hale, Pita...
- Jeg har ingen dokumenter.

 

- Ej heller om Deres arbejde her.
- Der har været meget at se til...

 

Når De døber folk,
skal De udfylde en dåbsformular.

 

Og De skulle have rapporteret
til mig på ugebasis.

 

De kunne lige så godt
have holdt ferie de sidste to år.

 

Jeg er ikke blevet bedt om rapporter.
Kun af præsidenten i Felemea.

 

- Vi er ikke repræsenteret der.
- Jo, vi har 32 medlemmer.

 

- Og en fin kirke.
- Hvem har givet Dem tilladelsen?

 

Vi har bare døbt så mange...

 

Hvor kom pengene fra?
Og hvis jord er der bygget på?

 

Det ved jeg ikke,
men alle på Felemea ved...

 

Alle på Felemea,
men ingen på mit kontor.

 

Elder Groberg,
Herrens hus er et hus med orden i.

 

- Der skal udfyldes formularer.
- Formularer...

 

Hr. Præsident...!

 

Her er dåbene,
præsteordineringerne, -

 

- de distrikter, vi har oprettet,
og de kirker, vi har bygget.

 

Jeg beklager dybt,
at jeg ikke kendte til formularerne.

 

Jeg har siddet oppe hele natten
og tænkt på det, jeg sagde i går.

 

Og det har De vist også. Jeg...

 

Jeg har aldrig set
en gladere flok helgener.

 

Bliv ved med at gøre, som De gør.

 

Og en ting til... Jeg vil godt
forlænge Deres mission et halvt år.

 

- Det lyder dejligt.
- De får to nye kirker.

 

Da de bliver af beton,
må De hellere købe jorden.

 

Kuli! Der er besøg!

 

Man må ikke gemme sig på båden.

 

Svøm så hjem. Og få lidt fart på.

 

Mine forældre
efterlod mig engang på en benzintank.

 

Vi samler ham op igen, ikke?

 

- Så lærer han ikke af det.
- Hvad med hajerne? Kramper?

 

Han er min søn. Han klarer den.

 

- Tag sejlet!
- Jeg har det!

 

Hjælp med at trække det ned!

 

- Træk!
- Tag sejlet, Tomasi!

 

Kuli!

 

Se!

 

Kuli!

 

Tomasi!

 

Kære John.

 

Tillykke med den nye opgave,
selv om det må være overvældende.

 

Sådan havde jeg det også, da jeg
fik mit første job her i Anaheim.

 

Alle mine venner er Utah
og min familie i North Hollywood.

 

Her har jeg kun mine elever. Og
masser af tid til at tænke på dig.

 

Har du det godt, John?
Har du tid til at tænke på mig, -

 

- eller er du fuldstændig opslugt
af Herrens arbejde?

 

Det står skrevet, at man finder
livet, når man er ved at miste det.

 

Og selv om jeg savner dig,
opmuntrer jeg dig til at blive ved.

 

Giv slip på dig selv, John.
Fuldkommen.

 

Og når du så kommer hjem, -

 

- vil jeg vide, at jeg er forelsket
i den John, Gud havde tænkt sig.

 

Han er derude.

 

- Kolipoki! Herinde!
- Svøm!

 

Svøm, Kolipoki!

 

Du må solbade en anden dag.

 

Nogle gange beroliger Gud stormen,
andre gange beroliger han sømanden.

 

Og nogle gange
lader han os bare svømme.

 

Det gør mig frygtelig ondt, Kolipoki.

 

Er der noget til mig?

 

- Du vil ikke sige, hvad det er?
- Jeg ved det ikke. Fortroligt.

 

Kære Elder Groberg. Stop.

 

Anmodning om forlængelse
nægtet af Salt Lake City. Stop.

 

Skib til New Zealand, fly
til Los Angeles i næste uge.

 

Stop.

 

Forlad øen snarest muligt.

 

Stop.

 

- Tak for skolen, Kolipoki.
- Tak, fordi du opfører dig pænt.

 

Vi har en gave til dig, Kolipoki.

 

- Begravelsesklæder?
- Fra Salt Lake City.

 

De bad os opbevare dem
i din nærhed, men ikke sige noget.

 

Vi er glade for,
at de ikke kom i brug.

 

Tak.
Det er jeg også.

 

Vi har en overraskelse til, Kolipoki.

 

En fyrig hest med lynets hast,
en støvsky og hej Silver!

 

Præriens ensomme rytter.

 

Vi vender tilbage
til dagene i fjor...

 

Kære John.
Jeg ville ønske...

 

... du kunne se det...

 

... jeg ser nu.

 

- Tomasi...
- Du tog dig af mig.

 

Gud være med dig
til vi mødes igen

 

følg hans bud

 

lad hans får varme dig

 

Din krop forlader os ganske vist, men
din ånd vil altid være her på øen.

 

Vi ses igen

 

vi ses igen ved Jesus' fødder

 

vi ses igen

 

Gud være med dig
til vi ses igen.

 

Farvel, Kolipoki.

 

Hvor smukke på bjerget
er fødderne...

 

Husk: Ægte kærlighed.

 

- Evig kærlighed.
- Nemlig.

 

Kære Jean. Så er det endelig sket.
Jeg kommer hjem.

 

Men sært nok føles det mere,
som om jeg rejser hjemmefra.

 

De sidste tre år har jeg boet
blandt folk, der intet ejede, -

 

- og alligevel ejer alt.

 

I dette liv sejler de på havene. I
det næste vil de sejle på skyerne.

 

Jeg vil godt være mere som dem.
En sømand blandt stjernerne.

 

Og jeg vil have dig og din blødhed
ved min side.

 

Jean, Jean...

 

Vil du elske mig
på tværs af himlen?

 

LAVANIA OG HENDES MAND
EMIGREREDE TIL USA I 1975.

 

DE BOR I NORDCALIFORNIEN -

 

- MED DERES TO BØRN
OG FEM BØRNEBØRN.

 

NUKU FLYTTEDE TIL USA I 1973
OG GIFTEDE SIG KORT EFTER.

 

HAN OG HANS KONE
HAR S YV BØRN.

 

HAN BOR OG ARBEJDER
I SAN FRANCISCO

 

FEKI GIFTEDE SIG
MED EN DEJLIG PIGE FRA NIUE

 

HAN STOD FOR OPFØRSLEN
AF NIUES FØRSTE LUFTHAVN -

 

- OG ØENS FØRSTE HOTEL. HAN
DØDE AF KNOGLEKRÆFT I 1972.

 

JOHN OG JEAN BLEV GIFT I 1957.

 

DE OPFOSTREDE
EN STOR BØRNEFLOK -

 

- OG VAR OFTE PÅ
STILLEHAVSØERNE PÅ MISSION.

 

Tekstning: Claus D. Jarløv
SDI Media Denmark